Rally lydighed

Vi er startet op med et hold, der træner Rally-lydighed.

For at få glæde af rally-lydighedstræningen, er det vigtigt, at hund og fører deltager på enten unghundehold/Lømmelhold eller lydighedshold og, at hund og fører "har styr på" kontakt-øvelserne herfra. Det vil sige, at grund-kommandoer som  'Sit', 'Dæk', 'På plads' (gerne med brug af godbidder, bold eller anden motivation) ikke er ukendte for hund og fører.

Rally-lydighed er en form for lydighedstræning, der minder om en mellemting mellem Agility og "Almindelig" lydighedstræning.

Der trænes på en bane med skilte, der angiver, hvilke øvelser hund og fører skal udføre. Der fokuseres primært på samarbejde mellem hund og fører, når en bane afvikles. Det er derfor ikke lige så "vigtigt" at hunden går perfekt på plads, som i de "almindelige" lydighedsprøver i Schæferhundeklubben.

Vores målsætning er, at hund og fører har det sjovt sammen og, at lydighed indlæres på en sjov og dynamisk måde. Du må opmuntre din hund med positiv tale, ros eller fagter (dog ikke berøring af hunden)

Træning foregår om søndagen. Der vil være trænere på pladsen om søndagen fra kl. 10-12

Når man træner med sin hund, så husk at medbringe følgende :

Vaccinationsattest (kun første gang)

Udvidet hundeansvarsforsikring (kun første gang)

Godbidder (små og bløde) 

Hundeposer

Vand til hunden (husk skål J )

Hundesnor/line (ej flexline)

Halsbånd på hunden (fra den er 4 mdr. SKAL den bære skilt med navn/tlfnr på ejer)

Dit gode humør og masser af tålmodighed.


Kontakt gerne Bestyrelsen i kredsen for at høre mere.